Jul i Tivoli åbner på søndag

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Tivoli åbner ny skøjtebane og lover snegaranti og Nord-lys under Jul i Tivoli 19. november

.

Når Tivoli tager hul på sin 29. julesæson, bliver med en nydesignet skøjtebane foran Koncertsalen, en Nordlys-installation og Julemandens Hus på Plænen. Der bliver gensyn med Tivoli største balletsatsning nogensinde: Snedronningen, hvor Oh Land har skabt musikken, og H.M. Dronning Margrethe står bag kostumer og scenografi.

For tusindvis af danskere og turister er en tur i den jule- og sneudsmykkede forlystelseshave en fast del af julens traditioner. Tivoli har over de seneste to år investeret mere end 20 millioner kroner alene i jule-sæsonen, der bl.a. har budt på fornyelser som Julemandens Hus og opdatering af landsbyens Bjældevang på Plænen. Også i år er der store nye tiltag, bl.a. en ny 350 m2 stor illumineret kunstskøjtebane placeret foran Koncertsalen samt en specialudviklet Nordlys-installation.

.

Fornyet julemarked

”Vi har et enestående julemarked, som vi har udviklet og investeret meget i de seneste år. I år åbner vi en ny kunstskøjtebane med en nordlys-lysinstallation, som vil give gæsterne et syn hvis’ lige man sjældent oplever på disse breddegrader. Det er ikke nogen hemmelighed, at ambitionen er, at vi gerne vil have et af de hyggeligste og mest spektakulære julemarkeder i verden. Vi skal være et must see for turisterne og en tradition for de fleste, hvor for bl.a. et besøg i Julemandens hus i Tivoli eller en julefrokost er en del af årstidens højdepunkter. Vi ser også meget frem til gensynet med den anmelderroste juleballet Snedronningen i Koncertsalen, som i 2021 var et stort tilløbsstykke”, siger Tivolis direktør Susanne Mørch Koch.

.

Skøjteglæde under åben himmel

I år hvor Tivoli har rundet 180 år, er der en gave til forlystelseshavens julegæster. Tivoli opfører en ny illumineret skøjtebane med kunstis på 350 m2 foran Koncertsalen, hvor man kan tage børnene, kæresten eller vennerne med på en skøjtetur i Tivoliomgivelser. Uanset om man er en skøjteentusiast eller nybegynder, er skøjtebanen designet til at være sjov for alle.

Med skøjtebanen får gæsterne mulighed for at få flere oplevelser i et hjertevarmt univers med klassisk jul, boder, forlystelser, Julemand og julemad. Skøjtebanen er placeret tæt på julebyen med udsigt til Rutschebanens bjergtinder. Der er arbejdet med lyd og lys oplevelsen, så når mørket falder på kommer det specialdesignede lyd- og lysunivers til at fremstå som en ekstra dimension i den samlede oplevelse. Gæsterne kan leje nyslebne skøjter. Skøjtebanen kan i øvrigt genbruges. Modsat tidligere år bruger banen ikke længere strøm til at køle banen, da man har valgt en skøjtebane af plast.

.

Nordlys med det blotte øje

Der bliver i år mulighed for at opleve nordlys i Tivoli med det blotte øje ved hjælp af en lys-installation på Plænen. Det sagnomspundne lys, der skabes af elektriske spændinger over polerne, kan kun sjældent opleves over Danmark, men med lys-installationen kan gæsterne i Tivoli komme et lille skridt nærmere og opleve fænomenet, som lysbølger på himlen.

Ambitionen med nordlys designet er at tage publikum med på en scenografisk lys-rejse, der kan måle sig internationalt.

Med laserlys, lydcollage og atmosfæriske effekter bliver Plænen i Tivoli scenograferet i det kunstige nordlys. Det er udviklet af Tivolis lysdesigner Jesper Kongshaug, som bl.a. er kendt for at have sat Nordlys (aurora borealis) i Washington D.C. på John F. Kennedy Center til indspilningen af introsekvensen fra Netflix-serien House of Cards. Han er også kunstnerisk leder af CPH Light Festival. Nordlyset kan ses hvert kvarter fra mørkets frembrud til lukketid.

.

Juletræet tændes søndag 19 november

Jul i Tivoli åbner kl. 11:00 og bliver for alvor skudt i gang kl. 16.30, når Julemanden, Tivoli-Gardens Tambourkorps og skuespillerne Rikke Buch og Thomas Eje, der begge skal medvirke i Tivolirevyen 2024, ønsker gæsterne glædelig jul og tænder de tusindvis af lyspunkter på juletræet, mens Tivoli-Gardens Band og Eventyrteatrets nissebørn underholder gæsterne. Skuespiller Susanne Breuning er konferencier og styrer slagets gang.

.

Boder, smuk pynt og forlystelser

Der er igen i år mulighed for at opleve Tivolis spektakulære jule-scenografier, 860 snepyntede juletræer, nisser, glaskugler, lys og 18.400 hyacinter. Mange vil også glæde sig til den traditionsrige gåtur rundt om Tivolisøen under de lysende hængepile. Det er kort sagt en velpyntet have, der – ganske som den plejer – også indbyder til hyggeshopping i de mange boder, hvor handlende fra hele landet sælger pynt, lækkerier og lokale specialiteter. Alle Tivolis forlystelser kører under Jul i Tivoli, så der er rig lejlighed til at tage en tur i Rutschebanen, Dæmonen eller Ballongyngen mellem juleaktiviteterne.

.

Besøg hos julemanden

Tivolis mindste gæster kan se frem til at møde selveste julemanden, som igen i år er flyttet ind i sit hyggelige hus på Plænen. Her kan børnene også kigge ind til nissernes værksted, hvor de hjælper med at forberede julen med både pynt og pakker, ligesom der er kig ind i julemandens stald, hvor de kan se og høre rensdyrene, som venter spændt på juleaften.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*