Lagkagehuset lancerer påskekyllinger lavet som flødeboller

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Der er spirende forårsfornemmelser i Lagkagehusets bagerier, når de frem til den 31. maj byder på et fristende forårssortiment med både søde nyheder og syrlige gengangere. Det skriver Lagkagehuset i en pressemeddelelse.

.

Med forårets ankomst følger påsken og de hyggelige familietraditioner. Hos Lagkagehuset byder foråret derfor på et bredt udvalg af brød til påskefrokosten som for eksempel chiabrød, softkernerugbrød, gulerodsrugbrød, batard, ølandsbrød eller det klassiske formbrød, der er perfekt til reje- eller laksemaden.

.

Det søde

Som et sødt punktum til årets påskebord tilbyder Lagkagehuset i år gule påskekyllinger – i form af flødeboller – frem til den 12. april.

Flødebollerne er lavet af cremet passionsskum med en syrlig og sød kerne af passionsganache. De ”små” kyllinger er derudover dekoreret med hvid chokolade, gule kokosfjer, hanekam og chokoladeøjne.

Derudover kan man i sin lokale Lagkagehuset igen i år finde favoritter med syrlige noter som rabarberhornet, passionsmånen, og de veganske favoritter: passionssnitten og hindbærsneglen, der med frugtige ingredienser harmonerer med de søde drikkevarer i forårssortimentet.

“Forårssortimentet er den perfekte kombination mellem det søde, det krydrede og det syrlige, så der er noget for enhver smag”, siger Pernille Martinussen, produktansvarlig i Lagkagehuset.

.

I Havnefrontens område finder du Lagkagehuset blandt andet på Christianshavn, Sluseholmen og Islands Brygge.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*