Midlertidige studieboliger på vej i Nordhavn

De midlertidige studieboliger skal placeres i øverste højre hjørne. Foto: By & Havn.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Ændringen i planloven har givet mulighed for, at der kan etableres midlertidige studieboliger i en periode på 10 år. Nu planlægger By & Havn nogle i Nordhavn.

.

Det er et areal på ca. 5500 m2 areal på Nordsøvej 21, som nu kommer til at rumme midlertidige studieboliger. Det skriver By & Havn i et nyhedsbrev.
Etableringen af studieboligerne forudsætter en dispensation fra den gældende lokalplan 244 Ydre Nordhavn, da området er udlagt til havneformål.

Det er ikke By & Havn selv, der kommer til at stå for boligerne. Derfor søger By & Havn nu er lejer til området. Det forventes, at en lejer kan etablere omkring 150 studieboliger i forventeligt to etager. Hertil kommer fællesfaciliteter til studieboligerne samt byrumsaktiviteter, som skal kunne rummes indenfor arealet.

.

Transparent udbud

By & Havn ønsker en transparent proces og er derfor gået offentligt ud med tilbuddet, så der kan indgås en lejeaftale med en varighed på 10 år med den part, som efter By & Havns vurdering bedst opfylder de samlede ønsker til projektet.

I den forbindelse vil By & havn prioritere fire grundlæggende kriterier:

Fokus på sociale fællesskaber og “betalbar” husleje for unge
CO2-reducerende tiltag i byggeriets konstruktion og energiløsninger
Arkitektoniske ambitioner og udemiljø
“Et overraskende element”

Fristen for at indsende interessetilkendegivelser er fredag den 30. juni 2023 kl. 12.00.

Der kan læses mere på By & Havns side her og her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*