Movia har flere el-busser på vej

Foto: Ulrik Jantzen / Movia
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Snart kommer der flere af de støjsvage elbusser på vejene, når Movia sammen med seks kommuner og Region Hovedstaden skifter gamle busser ud med 83 nye grønnere, mere miljøvenlige elbusser. Der oplyse Movia i en pressemeddelelse.

.
Med de nye elbusser vil lige knap en tredjedel (32 pct.) af busserne, der kører for Movia være emissionsfri. Endnu et skridt frem mod målsætningen om fuld fossilfri drift ved udgangen af 2030.
Omstilling af busdriften i Movia startede i 2019, og siden da er det kun gået én vej. Fremad.
Her i oktober er de fleste af yderligere 83 elbusser fordelt på 11 buslinjer i hovedstadsområdet sat i drift. Sammen med alle kommuner og begge regioner har Movia aftalt et fælles mål om, at alle Movias busser skal køre fossilfrit i 2030, og at mindst halvdelen kører på el.
.

Grønne busser i København

De nye elbusser i Dragør, Frederiksberg, Gladsaxe, København, Lyngby-Taarbæk og Tårnby Kommuner samt i Region Hovedstaden betyder en grønnere rejse for en stor del af de sjællandske rejsende. Med de nye elbusser tager regionen og kommunerne endnu et skridt i retningen mod en grøn offentlig transport for et bedre miljø, bedre trafik og bedre byområder.
De nye eldrevne busser kører emissionsfrit – det vil sige uden udledning af CO2 og lokal luftforurening fra bussens motor – og det er også erfaringen, at selve køreoplevelsen bliver forbedret, da der er mindre støj i elbusserne og de er mere behagelige at køre i for både kunder og chauffører.
De 83 nye elbusser giver en samlet årlig CO2-besparelse på 4.800 tons, og bidrager dermed til at indfri Folketingets målsætning om en samlet national CO2-reduktion på 70 pct. inden 2030.
17 af de i alt 83 nye elbusser bliver omstillet til el på operatøren Keolis’ initiativ. Det drejer sig om linje 500S, hvor 17 ud af i alt 27 busser bliver eldrevne.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*