Nu kan nytårsmenuen bestilles hos Sticks’n’Sushi

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Du gider ikke rigtig selv at lave maden nytårsaften? Så er Sticks’n’Sushi måske løsningen for dig. De har i år TEMAKI sæt og andre nytårsspecialiteter på menuen.

.

Sidste år forberedte Sticks’n’Sushi – som du finder både på Bryggen, Christianshavn og Tivoli Hotel i vores område – 1.300 nytårsmenuer til levering ud af huset. For at gentage succesen har de i år udviklet en ny og eksklusiv menu, som blandt andet byder på det populære TEMAKI sæt – sprøde og friske håndruller, der anrettes ved bordet.

“Vi gør hvert år en dyd ud af at tilbyde en unik smagsoplevelse, der på én og samme tid imødekommer og udfordrer vores gæsters forventninger til nytårsmenuen. I år har vi sammensat en menu, der byder på alt fra hummerbisque og rimmet kammusling til fyldte chokolader,” siger Anders Kjørup, der er kommerciel direktør i Sticks’n’Sushi.

Nytårsmenuen sælges for 999 kroner og er tiltænkt to personer, men kan også bruges som forret eller starter til et større selskab. Alle forberedelserne er lavet på forhånd, så maden blot skal lunes og anrettes.

.

Spis ude på årets sidste aften

Udover de eftertragtede menuer ud af huset, slår Sticks’n’Sushi igen i år dørene op til en nytårsfejring på tre af deres mest populære lokationer i København – Tivoli Hotel, Tivoli Haven og Borgergade.

“Vi har før haft stor succes med at holde åbent på udvalgte lokationer nytårsaften. Her kommer gæster fra nær og fjern for at få en oplevelse udover det sædvanlige – og selvom det er den gastronomiske oplevelse, der er i centrum, lover vi selvfølgelig at sætte prikken over i’et på nytårsfejringen med god stemning og godt selskab,” siger Anders Kjørup.

Aftenens fastlagte nytårsmenu byder på seks starters, seks slags sushi, to sticks og en mørk chokoladefondant med flydende matchakerne til dessert.

.

Om Sticks’N’Sushi

Sticks’n’Sushi åbnede i 1994 sin første restaurant i Nansensgade i København som en af de første restauranter i København, der specialiserede sig i japansk sushi.

Grundlæggerne var de japansk-danske brødre Kim og Jens Rahbek Hansen samt danske Thor Andersen.

Sticks’n’Sushi har cirka 1.400 ansatte, driver 27 restauranter og har mere end to millioner gæster årligt.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*