Ny kunstner klar med udstilling på Havneholmen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Havneholmen har et kulturelt åndehul i form af et galleri ved navn KunstVinduet. Ved at kikke ind af vinduerne kan man få en ny kunstnerisk oplevelse hver måned.

I marts måned præsenterer billedkunstner Ada Ortega Camara et udvalg af farverige lærreder, som fragmenterede kompositioner og skulpturelle objekter. Udstillingen er udvalgt og kurateret af Ole Schwander.

“I min kunst arbejder jeg blandt andet med genbrug og genkendelse, både hvad angår materialer og motiver, hvor værkerne undersøger og stiller spørgsmål ved, hvad billedet, sprog og kunstværk kan kommunikere i forhold til tilskuerne. Ud over at være aktiv kunstner har jeg de seneste 13 år beskæftiget mig med kunst i det offentlige rum. Både som arrangør af filmfestivalen 60Seconds med fremvisning af videoer på forskellige locations – for eksempel på Københavns metrostationer samt i gader og på andre offentlige steder. I samarbejde med Sara Trier har jeg organiseret projektet ”børn maler stort” – om kollektive og demokratisk involverende murmalerier for børn og unge”, siger Ada Ortega Camara.

Ada Ortega Camara er cand.mag. i billedkunst på Facultad de Bellas Artes ved Universidad Politecnica de Valencia i Spanien med to års ph.d.-studier inden for filmvidenskab.

Udstillingen i KunstVinduet slår ”dørene op” den 19. marts og varer frem til den 26. april.

Man kan betragte udstillingen udefra på adressen Havneholmen overfor nr. 80, 1561 København V.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*