Ny udstilling i Sturlasgade sættes fokus på lytning

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Nu får du mulighed for at opleve en udstilling, hvor bidragene udfolder sig i en udstilling med live performances, der skal give os et bud på hvad lytning er for en størrelse.

Det er Bureau for Listening, der inviterer til ”Anthology for Listening LIVE” med performances af Nana Francisca Schottländer, Kirstine Fogh Vindelev, Frederikke Krebs Bahn & Marie Flarup Kristensen og Angelica Stathopoulos den 24 juni hos ”Kritisk Masse” i Sturlasgade på Islands Brygge.

”Bureau for Listening” udgav i december 2022 hvad de selv kalder ”den første tværmedielle antologi for lytning, der på forskellige måder aktiverer, materialiserer og undersøger lytning. Både på et filosofisk, kropsligt, følelsesmæssigt, materielt, kritisk og konceptuelt plan – med eller uden lyd”.

Og det er altså den levendegørelse af antologien, som man nu inviterer til at overvære. Med antologien udforsker Bureau for Listening og de bidragende kunstnere forskellige praksisser for lytning og forskellige perspektiver på lytning.

Ifølge en pressemeddelelse fra Bureau for Listening” arbejder de ”med lytning i en blanding af forskning, kunst og aktivisme og oplever en stor interesse for lytning som et aktivistisk og kritisk blik på samfundet i dag. Med antologien og liveversionen ønsker vi at give nye perspektiver på lytning, og vi tror på at lytning har et potentiale til at italesætte, forstå og løse udfordringer og konflikter som kun få andre handlinger og værensformer kan opfostre”.

Videre i pressemeddelelsen hedder det, at værkerne der opføres til liveversionen afspejler bureauets aktivistiske, kunstneriske og performative tilgang til lytning. Med opførelsen af Kirstine Fogh Vindelevs korværk Imitationer af liv, hvor performerne arbejder med at finde sin indre ko, gris eller kylling, bringes lytteren tættere på dyrene og åbner nye forbindelser til den natur, som det økonomiske system brutalt profiterer på.

Også i Nana Francisca Schottländers performance af værkerne under Expanded Listening, sættes der ifølge dem selv fokus på en kropslig og hverdagslig lyttende aktivisme, som gæsterne opfordres til at performe i nye kontekster.

Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside HER

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*