Optikerkæden Louis Nielsen dropper Fisketorvet

Louis Nielsen på Fisketorvet lukker - men vender måske tilbage. Imens byder andre af kædens butikker velkommen andre stedet i byen.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Louis Nielsen lukker på Fisketorvet, fordi det ikke kan lade sig gøre at opgradere den nuværende butik inden for det eksisterende lejemål. Kæden afviser ikke at vende tilbage til Fisketorvet, der er på vej i gennem den helt store opgradering, hvor centeret markant skal udbygges.

.

“Butikken flytter sammen med butikken i Købmagergade, hvor vi glæder os til at byde dig velkommen fremover. Du kan indtil den 28. februar 2023 stadig besøge os i butikken i Fisketorvet, men efter den dato ses vi i Købmagergade, der selvfølgelig tilbyder den samme service som altid”.

Sådan lyser det i en mail, som kunderne i Louis Nielsens afdeling på Fisketorvet netop har modtaget. Årsagen er, at Louis Nielsen ikke kan komme i mål med at opgradere butikken på Fisketorvet – og som konsekvens lukker butikken.

“Vi er rigtig godt i gang med at opgradere alle butikker i Louis Nielsen. Målet er at alle 80 butikker skal have den seneste opgradering i den første del af 2023. Vi har i de seneste år opgraderet 70 butikker over hele Danmark med nyt inventar, belysning, indretning og bedre kliniske forhold samt ikke mindst opgraderet vores personaleforhold. Dette er også i proces for vores butikker i København. Vores nuværende fysiske rammer i Fisketorvet har desværre ikke gjort det muligt at lave de opgraderinger af vores koncept som vi ønsker til gavn for kunder og medarbejdere”, siger Jacob Vejen, der er Head of Store Operations hos Louis Nielsen.

.

Måske kommer vi tilbage

I øjeblikket bygger Fisketorvet hele restaurant- og cafeområdet om. Men det er kun en lille del af den kæmpe ombygning, som Fisketorvet skal igennem. Og netop det giver en mulighed for et gensyn med Loius Nielsen.

“Fisketorvet i gang med en stor udbygning, rokering og renovering af centeret så vi kan ikke afvise, at vi vil komme tilbage på et senere tidspunkt”, siger Jacob Vejen.

Tidshorisonten er dog ukendt. Foreløbig har Fisketorvet bedt om en ny lokalplan, som politikerne i løbet af 2023 skal vedtage. Sideløbende har Louis Nielsen haft fokus på at opgradere butikkerne andre steder i København.

“Vi har i 2022 udbygget vores butik på Købmagergade så den er blevet væsentligt større og kundevenlig, vi har flyttet og udvidet vores butik i Valby til Spinderiet i foråret 2022 som er det stærkeste handelsområde i Valby samt at vi nu skal til at opgradere vores butik på Amagerbrogade. Endeligt åbnede vi i efteråret 2021 en ny flot butik i Amagercenteret. Alle disse investeringer og opgraderinger håber vi, at vores kunder på Fisketorvet vil følge med over til vores nye og opgraderede Louis Nielsen butikker”, fortæller Jacob Vejen, Head of Store Operations hos Louis Nielsen.”

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*