Politistationen på Teglholmen agerer rejsehold i Udkantsdanmark i ny krimi

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

”Uden for lands lov og ret” er første bind i en actionfyldt krimiserie om ”Tabernes klub”, som er en gruppe umage individer med én ting til fælles – ingen andre i politiet vil have dem.

Tabernes klub kaldes de, den nye afdeling i politiet, der skal være rejsehold i udkantsdanmark. Den første sag er tilsyneladende ligetil, en kvinde har dræbt sin voldelige mand og sig selv i en blodig familietragedie.

På en messe for konspirationsteoretikere i Herning leder rejseholdet fra Teglholmen efter svar, da flere i det miljø dør under mystiske omstændigheder. Efter en fejlslagen politiaktion i Nørre Snede udvikler opklaringen sig til et kapløb med tiden, hvor Rejseholdet må finde sammenhængen, inden voldelige demonstrationer og optøjer truer selve demokratiet.

.

En verden i opløsning

I virkelighedens verden har coronapandemien skabt sprækker i samfundet og samtidig givet medvind til konspirationsteoretikere, der nu er mere synlige end nogensinde før. Med stormen på kongressen i USA og afsløringen af kupplaner mod regeringen i Tyskland er det naturligt at tænke: “kunne noget lignende ske i Danmark?”. Og netop dette er omdrejningspunktet i Henrik Germans roman.

”Og selvom forbrydelserne jo for det meste finder sted langt væk fra Teglholmen, så er bydelen et centralt element i betjentenes arbejdsliv, hvor jeg prøver at male et genkendeligt billede på godt og ondt af det område, hvor jeg har min dagligdag”, siger forfatteren Henrik German til Havnefronten.

Han debuterede i 2022 med ”Når ilden kaster skygger”, der blev flot modtaget af læserne og er blevet læst mere end 5000 gange. Første oplag blev udsolgt i løbet af seks måneder, og bogen er på vej i andet oplag.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*