Radikal politiker smækker med døren og skifter til Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Kommunalpolitikeren Emil Sloth Andersen mener han i sit parti havde ”pistolen for panden” og skulle ”lægge mandat til en kultur… i både frygt og i blindhed”. Særlig sagerne med Lynetteholmen og Amager Fælled skulle være årsagen.

.

Der er ikke mange pæne ord, som Alternativets nye medlem Emil Sloth Andersen har at sige om sit tidligere parti.

”Det blev gjort soleklart for mig fra starten af et flertal i den radikale gruppe, at hvis jeg stod fast med min stemme imod byggeriet på Amager Fælled, så kunne jeg ikke være en del af den radikale gruppe”, skriver Emil Sloth Andersen på Facebook.

Ifølge ham selv ønskede han, som Amager Fælleds Venner, at købe Lærkesletten fri for byggeri og at trække stikket på Lynetteholmen som STOP Lynetteholm!,

Han fremfører videre, at han ønsker et ønskede et opgør med By & Havn-modellen. Den betyder ifølge ham, at By & Havn – som Københavns Kommune primært ejer – ”afdrager i dag på en kolossal metro-gæld ved at sælge offentlige byggegrunde fra til den højest mulige pris” og at resultatet bliver ”at der står en bolig til salg på 85 kvadratmeter på Papirøen” til millioner.

Priserne på Papirøen er imidlertid fastsat af private sælgere og afspejler hvad boligkøbere gerne vil betale for at bo tæt ved vandet. Den pris har også betydet, at By & Havn har fået mere for grunden til afdrag på byggeriet af metroen.

.

Tror alligevel på godt samarbejde med tidl. parti

Trods smækken med døren, anklager om pistol for panden og beskyldninger om en ”frygt-kultur”, så mener Emil Sloth Andersen, at han vil få et godt samarbejde med sit tidligere parti.

”Jeg ser frem til fremadrettet samarbejde med den radikale gruppe, ønsker mit gamle parti gennem snart 15 år alt det bedste, og i en lidt anden boldgade fortsætter eksisterende venskaber fra Radikale jo selvfølgelig sin gode gang uhindret”, skriver Emil Sloth Andersen på Facebook.

.

Glæde hos Alternativet

Springet fra Radikale til Alternativet betyder, at det lille grønne parti på Rådhuset går fra to til tre mandater. Det glæder partiets leder på Rådhuset, Birgitte Kehler Holst, der er partiets gruppeforperson, der har sendt Lokalavisen Havnefronten en skriftlig kommentar.

”Jeg er meget glad for, at Emil fremover bliver en del af Alternativet på Københavns Rådhus. Jeg kender Emil helt tilbage fra valgkampen og ved, at han er en dygtig og hårdtarbejdende politiker, som brænder for en grønt og bæredygtigt København”, siger Birgitte Kehler Holst, der påpeger, at Emil i årevis har ”kæmpet i årevis mod byggeri i naturen på Amager Fælled” (byggeriet skal bl.a. ligge hvor der var asfalteret parkeringsplads og et vandrehjem, Red.), imod Lynetteholmens skader på vores havmiljø og imod hvad hun betegner som ”det opdelte boligmarked, hvor de færreste har råd til at bo i vores by”, siger Birgitte Kehler Holst.

”Det er vigtige mærkesager for Alternativet i København, og jeg glæder mig til at samarbejde med Emil om at skabe et København for alle, en grønnere by og et bedre havmiljø i Øresund”, siger hun.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*