Stor fejring af København som kunstmetropol og havneby

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Københavns havn danner for 3. gang rammen om et denne gang tre dage langt festivalprogram med musik, dans og kunstværker, der sejles på flydende scener gennem byens kanaler og havneindløb. Festlighederne er gratis og kan opleves i store dele af byen, fra gader, kajer, vand og broer.

.

Paraden fejrer København som en fantastisk kunst- og havneby. Historisk set har begge dele haft stor betydning for byens selvforståelse, identitet og udvikling, og sådan er det stadigvæk. Paraden, der i 2020 vandt en Danish Music Award, breder sig i dag over mange kunstneriske genrer og udtryk. Alle værker har en relation til København og flere er skrevet specifikt til årets parade, som en refleksion over byen.

Den fulde fulde oplevelse fås bedst fra et af paradens stoppesteder, hvor man kan gå mere i dybden med hver enkel performance. Man kan også søge til paradens hjerte på Kyssetrappen ved Ofelia Plads, hvor der også vil være festivalplads med bar, street food og aftenkoncerter med Girls In Airports, Teitur og Kira Skov.

.

Offentlige rum

“Ved at benytte det offentlige rum, bryder vi kunstoplevelsens vante rammer og samler københavnerne om et kulturliv, der sædvanligvis lever bag byens mure. Vi vender simpelthen vrangen ud på Københavns boblende kunstmiljø og bringer det i øjenhøjde med folket. Samtidig hylder vi København som en unik havneby med kunst flydende i årerne”, siger festivalleder Mai Seidelin.

Paraden spreder sig over tre dage med forskelligt fokus. Fredag d. 11. august kan man opleve paraden i sommernatten fra kl. 20-24 i indre by og Christianshavns kanaler. Lørdag den 12. august sejler en ny parade i dagtimerne fra kl. 12, og der afsluttes med en musikalsk fejring på Kyssetrappen om aftenen. Om søndagen d. 13. august ligger paraden stille i Havnevigen på Islands Brygge, hvor der er festival for børn og deres voksne fra kl. 10-16.

.

Kunstnere i paraden

I år medvirker en lang række kunstnere. Det gælder: Josefine Opsahl, Kira Skov, Det Kgl. Kapel, Teitur, Girls In Airports, Maria Faust, Birgit Løkke, Katrine Ring, Astrid Grarup Elbo & Rasmus Støier Andersen, Christian Liljedahl, Artsay, Ad Nauseam, Next Zone, Firebirds, Tikke Takke, Aviaja Lumholt, Igor Rado, Karin Prehst Lund Madsen, Ride! Sing! Repeat”, Cort Lunde, Sart Teater & Team Teatret.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*