Vil have metaldetektorer i psykiatrien efter seneste drab

Ambulance fra Region Hovedstaden. Pressefoto.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Efter det seneste drab på en læge på Psykiatrisk Center Glostrup har Venstre og Konservative i Region Hovedstaden foreslået, at der kommer metaldetektorer op. Dansk Folkeparti støtter forslaget.

.

I dag kan psykisk syge patienter gå lige ind bevæbnet med en kniv. Og det var præcist hvad der skete tilbage i juli, hvor en patient i psykiatrien dræbte en læge, som han mente ikke lyttede til ham.

Men det skal være slut hvis det står til Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I stedet skal man passerer igennem metaldetektor.

Til Jyllands-Posten siger Christoffer Buster Reinhardt (K), medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden og formand for sundhedsudvalget., at det ikke mindst er af hensyn til sikkerheden for personale. Han bakkes i samme avis op af Venstres medlem af forretningsudvalget, Randi Mondorf, der mener, at der er behov for nye tiltag.

.

Opbakning fra DF og S

”Vi har et hensyn at tage både over for medarbejdere og de andre patienter, så derfor støtter vi, at patienter skal igennem en metaldetektor”, siger Finn Rudaizky fra DF. Han har længe presset på for bedre vilkår for de psykisk syge og understreger, at forslaget både afholder de syge fra alvorlige forbrydelser og de sikre de ansatte.

Ifølge ham er der dog også god grund til at se på selve årsagen til drabet, for ifølge gerningsmanden, der har tilstået, mente han ikke, at han hverken blev hørt eller forstået.

”Selvom folk i psykiatrien kan være rigtig syge, så skal vi altid kunne møde patienterne hvor de er. Det giver formentlig også en større sandsynlighed for, at vi kan hjælpe dem, hvis vi kan lykkedes med det”, siger Finn Rudaizky til Havnefronten.

Forslaget får samtidig Socialdemokratiet til at overveje muligheden – og dermed er der flertal. Partier vil dog gerne den analyse af hvad der skete og den varslede handleplan på bordet før de endeligt vil tage stilling.

DF har også stille forslag om en uvildig undersøgelse med højesteretsdommere i spidsen. Men det forslag er ikke kommet igennem.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*