Christianshavn gør klar til årets bogfestival

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

En af forårets traditioner er Christianshavns Bogfestival. I år er ingen undtagelse. Her kan kan festivalens publikum se frem til arrangementer i Christianshavns Beboerhus, Nordatlantens Brygge, Dansk Forfatterforening, Sofiebadet, O – Overgaden, og på Christianshavns Bibliotek m.fl

.

Vanen tro byder Christianshavns Bogfestival på en række samtaler med nogle af landets mest aktuelle og fremtrædende forfattere, derudover kan du opleve foredrag, en litteraturvandring og andre litteraturrelaterede arrangementer.
Det litteraturelskende publikum kan se frem til møder med aktuelle forfattere som Malte Tellerup, Kim Blæsbjerg, Ditte Holm Bro, Iben Mondrup, Hallgrimur Helgason, Peder Frederik Jensen, Rasmus Theisen, Annette Bjergfeldt, Claus Høxbroe og flere endnu.
.

Spændende åbning

Åbningsarrangementet finder sted i Christianshavns Beboerhus den 15. april kl. 19.30, hvor litteraturanmelder Mikkel Krause Frantzen samtaler med først Peder Frederik Jensen om ”Rans Vilje” og dernæst med Rasmus Theisen om ”Molbohistorier”. Begge disse bøger er fyldt med vand, naturkræfter og udvikling – og måske også et blik på tilpasning og miljøkrisen?
Kim Blæsbjerg har høstet stor ros for roman ”De Bedste Familier” om 2 familier med tilknytning til Cheminova i årene 1953-62.
Malte Tellerup har tilsvarende vakt opmærksomhed med den modige autobiografiske roman ”Mestrene”.

.

Meget på programmet

Claus Høxbroe kan opleves på Christianshavns Bibliotek den 19. april. Der vil være oplæsning fra den nyudgivne digtsamling ”I spejlet bor en voksen mands ansigt” krydret op med sande røverhistorier om digtenes tilblivelse.
Annette Bjergfeldt har udsendt de to romaner ”Højsangen fra Palermovej” og ”Mr. Saitos Rejsebiograf”. Førstnævnte er oversat til mere end 20 sprog og der er grund til at vente en underholdende time d. 27. april når Annette Bjergfeldt gæster Christianshavns Bibliotek under overskriften: Hvordan Tackler Man Livets Flodheste?
Blandt arrangementerne på Nordatlantens Brygge kan nævnes: Ditte Kolbæk fortæller d. 16. april om sin roman Mod og Mandshjerte om Alabama-ekspeditionen.
Islandske Hallgrimur Helgason kan d. 28. april opleves i samtale om den helt nye roman ”60 Kilo Kæberaslere”.
Og Iben Mondrup og Kâlànguak Absalonsen samtaler d. 30. april om deres bøger (Tabita-trilogien og ”Lille”) som handler om bortadoption af grønlandske børn.

.

20 år med bogfestival

Christianshavns Bogfestival har eksisteret siden 2004. Festivalen arrangeres og koordineres af Christianshavns Bibliotek. Det sker i tæt samarbejde med en række aktører og samarbejdspartnere fra lokal- og nærmiljøet, som er med til at gøre festivalen til noget unikt i det litterære landskab.
Nordatlantens Brygges arrangementer under Christianshavns Bogfestival 2024 er støttet af Christianshavns Lokaludvalg.
Festivalen samarbejder i 2024 med Christianshavns Beboerhus, Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv, Dansk Forfatterforening, Nordatlantens Brygge, Sofiebadet, O – Overgaden, og Vor Frelsers Kirke.
Du kan læse mere om årets festivalprogram her. Festivalen foregår i perioden den 15. april – 30.
april 2024.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*