Fredagsrock klokken 19 koncerter vender tilbage til Tivoli

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Når Tivolis Havefest, der består af dj, comedy, dans, quiz, sættes i gang fra den 7. juni, bliver det i igen i år med ekstra Fredagsrock koncerter klokken 19.

.

Koncertrækken, som er en del af Havefesten i Tivoli, lægger ud den 7. juni med Svea S, der siden udgivelsen af den guld-certificerede hitsingle Hey Far, for alvor har slået sit navn fast som etableret kunstner. Hun kan bl.a. se tilbage på en meget veloverstået tourné i efteråret 2023 og fans kan se frem til nye sange i Tivoli. Derefter optræder Mads Langer, som vender tilbage efter en længere pause fra rampelyset med både velkendte og nykomponerede dansksprogede sange til koncerten.

.

Anden gang Svea S er med

”Sidste år fik jeg den mulighed at spille i Tivoli for første gang! Den gang var det på Mint – scenen! I år spiller jeg så på den – hvis jeg selv skal sige det – legendariske Plænen. Det er en kæmpe achievement for mig at rykke op på den store scene, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en kæmpe fest. Bandet og jeg glæder os helt vildt til at spille i den smukke have!”, siger Svea S.

Og det glæder Kulturdirektør i Tivoli, Frederik Wiedemann, at man kan starte stærkt ud med Svea S.

”Vi har fundet en række stærke artister til at spille Fredagsrock 19, når Tivoli holder Havefest til sommer. De seneste somre har vi set, at mange koncertgæster kommer tidligere om fredagen under Havefest for at nyde festivalstemningen med stort comedy program, koncerter kl. 19 og dj´s, inden det går løs med de store Fredagsrock-koncerter kl. 22. På den måde får gæsterne glæde af en større del af Haven og en større del af fredagen”, siger Frederik Wiedemann.

.

Perlerække af stærke navne

JJ Paulo, BATHSHEBA, Rasmus Seebach er nogle af de andre navne, som Tivoli i år har på programmet.

JJ Paulo har mange bolde i luften denne sommer for han kan bl.a. se frem til at skulle optræde live under sommer OL i Paris. Her optræder han ved Danmarkshuset på Avenue des Champs-Elysées sammen med andre danske kunstnere. Men først kan publikum i Tivoli den 14. juni nyde hans afrobeat-sound før Hans Philip går på scenen.

Vi skal frem til den 21. juni før Rasmus Seebach er på plakaten. Publikum kan med fordel møde tidligt op for der venter dem også en koncert med det åbenlyse talent BATHSHEBA. Hun synger insisterende sange om kærlighed, og har høstet ros for EP´en Catch Your Tears fra 2023, der som Rasmus Seebach´s sange bringer følelserne i spil.

.

Take That har selv valgt favorit opvarmningsband

Den 28. juni kan gæsterne stifte bekendtskab med Alfie Castley, hvis popularitet vokser hastigt på TikTok med over 11 millioner hjertelikes og millioner af afspilninger.

Et interessant navn, der skal varme op for det verdensberømte boyband Take That.

Det bliver Alfie Castley debut i Tivoli, men sange som Teenage Mona Lisa, og Heaven´s Got a Place (Someone New) har gjort ham til et kendt navn på TikTok.

.

Marcus & Martinus er Eurovision varme

Der venter et kærligt gensyn med de norske tvillinger Marcus & Martinus, som nogle måske husker fyldte Plænen i Tivoli ud af det blå tilbage i 2016, da de var nye på popscenen.

Nu er tvillingerne etablerede navne og repræsenterede endda Sverige ved årets Eurovision Song Contest. De lover en sommerfest før Tina Dickow går på scenen den 26. juli.

Videre i programmet finder vi Eee gee, der over de seneste år blevet et stort navn på den danske musikscene, og står måske endda for et større internationalt gennembrud.

Hun får nu chancen for at udvide sit publikum betragteligt, når hitveteranen Chaka Khan indtager forlystelseshaven den 12. juli.

Der kan også med fordel sættes kryds i kalenderen, når den kritikerroste Carl Emil Petersen, tidligere medlem af Ulige Numre, spiller før Carpark North den 5. juli. Og også her kan man fint diskutere hvem der er det største navn af de to.

.

Medina sparker røv

Og mon ikke mange kommer forbi for at opleve sommerens superstjerne Medina, der har fået fornyet vind i sejlene den 2. august.

Her står elektropop-kvintetten Kind mod Kind først på scenen. Kind mod Kind er kendt for veldrejet popmusik, og på deres debutalbum finder man bl.a. hittet Love Isn’t Easy, hvor Medina medvirker. Og Kind mod Kind har glædet sig rigtig meget.

“Vi glæder os da helt vildt til at spille Fredagsrock i Tivoli her til august. Sidste år stod vi på MINT-scenen på Orangeriet, og det var en ret lowkey udgave af vores liveset, fordi det var en lille hyggelig scene og på en tirsdag. Så vi nu glæder os til at kunne give den fuld gas på Plænen på en fredag i år!”, lyder det fra Kind mod Kind.

Når Danmark nærmer sig indian summer den 23. august, indtager den danske sanger Lord Siva Plænen.
Han er en populær artist, der allerede har optrådt mange gange i Tivoli. Fans kan se frem til hits som Solhverv, Paris og Stjernerne, før Alex Vargas indtager scenen kl. 22.

.

Dopha runder af

Som den sidste artist i årets Fredagsrock-program den 30. august finder man Sofie Daugaard Andersen, alias Dopha. Hun har allerede deltaget i TV2-programmet Toppen af Poppen og gjorde indtryk på seerne med sit ærlige udtryk og fængende vokal, som kan høres i sangen Anti Breakup.

Koncerten er Dophas eneste i København denne sommer og hun kommer til at give Tim Christensen kamp til stregen på den gode måde den til august.
”Jeg glæder mig til at vende tilbage til Tivoli til august! Der bliver spillet sange fra mit debutalbum og min EP – og så kommer jeg selvfølgelig også til at tage et par hemmeligheder med :)”, lyder det fra Dopha.

.

Ankerstjerne, DJ´s på særlige dage

Ud over alle musikerne, så har Tivoli også givet plads til en række DJs, der skal fylde sommeren med god musik.

Den 19. juli indtager rapperen Ankerstjerne scenen først ved Fredagsrock med sit show, inden Folkeklubben går på scenen.

Den 9. august står DJ-veteranen DJ Tia Turn Tables klar, før legenden Diana Ross fremfører sit bagkatalog af hits.

DJ, Katrine Ring, står bag rytmerne den 16. august og har til opgave at sætte fans i den rette stemning inden Chris Isaak med band går på scenen. DJ’s kan noget helt særligt, især de nævnte.

.

Havefest og fyraftensøl

Traditionen tro har Tivolis gæster mulighed for at nyde fyraftensstemningen i forlystelseshaven.

Havefest har fundet sted i Tivoli siden 2021, hvor den blev en del af fredagen i Tivoli.

Til Havefest kan gæsterne opleve fed musik på tre forskellige scener fordelt i haveanlægget samtidig med, at man kan skyde weekenden i gang med cocktails, fadøl, dj’s, comedy og quiz i tiden imellem koncerterne.

Der er Fredagsrock koncerter henholdsvis kl. 19:00 og 22:00.

.

Fredagsrock-programmet 2024, koncerter klokken 19.00 + 22.00

7. Juni Svea S

Mads Langer

Comedy: Dharshika Christopher, Troels Messmann, Michael Schøt

14. juni JJ Paulo

Hans Philip

Comedy: Clara Schøn, Daniel Lill, Simon Tang

21.juni BATHSHEBA

Rasmus Seebach

Comedy: Pelle Lundberg, Gritt Jakobsen, Mikkel Klint Thorius

28. juni Alfie Castley

Take That

Comedy: Jefferson Bond, Abby Wambaugh, Conrad Molden

5. juli Carl Emil Petersen

Carpark North

Comedy: David Minerba, Martin Nørgaard, Thomas Warberg

12. juli Eee Gee

Chaka Khan

Comedy: Simon Væver, Carsten Eskelund, Oliver Stanescu

19. juli Ankerstjerne

Folkeklubben

Comedy: Niclas Vingaard, Anne Bakland, Peter Werner

26. juli Marcus & Martinus

Tina Dickow

Comedy: Bjarke Charlie, Tjelle Vejrup, Lasse Rimmer

2. august Kind mod Kind

Medina

Comedy: Kasper Porsdal, Per Sodemann, Natasha Brock

9. august Tia Turn Tables

Diana Ross

Comedy: Niels Nielsen, Johnny Robertson, Mark le Fêvre

16. august DJ Katrine Ring

Chris Isaak

Comedy: Niels Flensborg, Eva Jin, Heino Hansen

23. august Lord Siva

Alex Vargas

Comedy : Stefan Wibling, Mads Holm, Ane Høgsberg

30. august Dopha

Tim Christensen

Comedy: Daniel Buch, Mikkel Rask, Phillip Devantier

Det er værd at bemærke at Fredagsrock fortsætter til og med 20 september hvor Saveus afslutter Fredagsrock sæsonen. Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til Fredagsrock og Havefest.

Som altid forbeholder Tivoli sig ret til at begrænse adgangen til koncerterne på Plænen, herunder introducere pladsreservation på enkelte af koncerter, hvis det skønnes nødvendigt. Det bliver i så fald kommunikeret tættere på koncerten.

Fredagsrock præsenteres i samarbejde med Royal.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*