Sådan kommer det nye Enghave Brygge syd til at se ud

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har vundet et udbud fra By & Havn om købet af flere boligøer ved Enghave Brygge i Københavns Sydhavn. Med købet vil AP Ejendomme opføre op mod 1.000 boliger ved Enghave Brygge, der også kommer til at rumme almene boliger. Lokalavisen Havne-fronten har kigget med.

.

Der kommer masser af attraktive boliger, når AP Pension går i gang med at byggegrunde, som de har købt af By & Havn. Det viser den plan, som selskabet netop har fremlagt.

“Siden vi gik i gang med at arbejde med dette projekt, har vi været overbeviste om, at det er den helt rigtige investeringsmulighed for os. Projektet har blandt andet en af de bedste beliggenheder i København, hvor du er tæt på centrum og har direkte adgang til havneløbet i Københavns Inderhavn. Samtidig med at du har en metrostation, der åbner i løbet af efteråret i år. I vores optik er det svært at finde nogle arealer i København, der har tilnærmelsesvis samme fremtrædende beliggenhed. Samtidig er der en enormt stor interesse for at bo godt og centralt i hovedstaden. Derfor er vi naturligvis ekstremt glade for, at By & Havn valgte vores projekt i udbudskonkurrencen”, fortæller Peter Olsson, der er adm. direktør i AP Ejendomme.

.

Har tidligere ejet ejendom på Enghave Brygge

AP Pension er allerede kendt med området. Man har tidligere både lånt penge til developere samt ejet en ejendom på Enghave Brygge. Den nåede man dog kun at eje i cirka ni måneder.

De mange nye boliger, som AP Pension skal bygge, bliver fordelt på en byggeret på lige over 97.000 kvadratmeter. Her af vil almene boliger udgøre 23.690 kvadratmeter.

En af årsagerne til, at AP Ejendomme har vundet udbuddet, er blandt andet på grund af selskabets store fokus på, at boligerne skal bidrage mest muligt til den grønne omstilling inden for byggeriet. Det gør sig blandt andet gældende ved den ambition, som selskabet har til certificeringen af projektets byggefelter.

.

Går efter miljørigtigt byggeri

AP Ejendomme har en ambition om, at samtlige byggefelter i området certificeres til DGNB Platinniveau.

“Samtidig stiler vi mod, at byggeriet imødekommer CO2-forslaget fra Reduction Roadmap, som vi tilsluttede os i 2023. I projektet bliver der også lagt vægt på social bæredygtighed. De almene boliger fremrykkes og bygges som en del af første etape for projektet. Ligesom det vil blive prioriteret, at der kommer en mængde mindre boliger, som dermed kan være med til at støtte op om behovet for adgang til boliger for alle i København”, siger Peter Olsson.

.

.

.

.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*