Kommunen vil forbyde alt andet end el-biler over Langebro

Et kommunalt udspil vil kun tillade el-biler over Langebro. Alle andre må køre hele vejen uden om byen.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Københavns Kommunen arbejder med slå hårdt ned på københavnere med bil. Det fremgår af en række ”mobilitetsanalyser” som Teknik- og Miljøforvaltningen i øjeblikket præsenterer for politikerne. I flere af scenarierne er Langebro helt lukket for biler, der ikke kører på el.

 

Af Jesper Schou Hansen

 

Københavns Kommune arbejder med en kraftig reduktion af CO2-udledningen i København. Det kommer til at betyde nogle markante omlægninger af transportmønstrene, som især vil gå ud over københavnere, der endnu ikke har anskaffet sig en el-bil. I hvert fald hvis embedsmændenes mest vidtgående ønsker bliver vedtaget.

I forslaget kan man læse, at Langebro helt skal lukkes for folk, der ikke har en el-bil. De må i stedet kører hele vejen uden om. Det og en række andre forslag vil give København en reduktion i CO2-udledningen på 26,7 procent – men til gengæld vil det betyde, at bilister uden el-bil får op til hele en time og otte minutters længere transporttid i myldretiden.

Helt grønt bliver forslaget dog ikke, for selvom København sparer på CO2-udledningen så bliver såvel biltrafikken som CO2-udledningen i et pænt stort omfang skubbet over til nabokommunerne. Således kommer nabokommunernes CO2-udledning til at stige med over 10 procent – ligesom trafikken hos nabokommunerne nogle steder vil stige med op til 29 procent. På nogle veje mener kommunens embedsmænd dog også, at nabokommunerne kan opleve et fald i trafikken.

 

Borgerlig kritik

Hos de borgerlige partier er der meget ringe opbakning til forslaget. Hverken Venstre, Konservative eller DF kan støtte forslaget.

”Fremtidens biler er grønne – og godt ønsker Venstre at gøre det nemt og attraktivt for københavnerne at vælge grønne biler. Men når nogle på venstrefløjen endnu engang vil gå forbudsvejen – og forbyde benzin- og dieselbiler at komme til og fra Amager – må vi på københavnernes vegne sige nej tak”, siger Venstres borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.

Heller ikke hos konservative kan man se sig selv i det forslag.

”Det er et helt vildt forslag. Vi skal holde i kø op til 68 procent længere tid, hvis vi lukker gader som Langebro for andet end el-biler. Noget København altid kritiseres for, er netop vores trængsel. Nu gør man den meget værre. Ud over el-bil er vi snart henvist til cykel eller hestevogn”, siger gruppeformand Jacob Næsager, der på det kommende møde i Borgerrepræsentationen har stillet en serie af ændringsforslag.

Hos DF er der også hovedrysten over forslaget, som man frygter også har social slagside.

”Det kan godt være de der vellønnede DJØF’ere bare kan købe en elbil. Men det er der mange almindelige københavnere, der ikke bare lige kan. Det med at lukke Langebro for andet end el-biler – det er vi imod. Vi vil gerne støtte grøn omstilling. Men det bliver det lange seje træk”, siger Finn Rudaizky, der er partiets spidskandidat.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*