Lagkagehuset vil åbne 40 nye butikker

Foto: Ghita Katz Olsen / Havnefronten
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Af Jesper Schou Hansen

 

Det startede på Christianshavn, og det har bredt sig godt og grundigt over hele landet – og til London og New York. Og nu sætter Lagkagehuset endnu mere turbo på og vil åbne mere end 40 nye butikker de næste tre år. Du skal dog ikke forvente, at de alle kommer lige om hjørnet, for ifølge direktør Jason Cotta bliver det specielt i London og New York, at ekspansionen kommer til at foregå. Her findes der i forvejen 17 forretninger, der dog ikke bærer navnet Lagkagehuset, men derimod navnet Ole & Steen – efter stifterne.

Selskaberne i Danish Bake Holding, der står bag Lagkagehuset, oplevede i 2020 et fald i omsætningen på næsten 20 procent til 933 millioner kroner, hvilket igen udløste et større underskud på 227 millioner kroner.

 

Strammer styring

For at få en bedre økonomi har Lagkagehuset introduceret Click & Collect, ligesom du nu kan få en app, hvor du kan være loyalitetsmedlem. Og så har man fået fokus på madspild, så overskydende produkter genanvendes til f.eks. rugbrødschips eller rugmysli og, hvis det ikke er muligt, til produktion af biobrændsel. Derudover har Lagkagehuset indgået et samarbejde med Too Good To Go i Danmark og New York, som forventes at redde omkring en million brød og kager årligt. Samarbejdet med Too Good To Go forventes udrullet til London senere på året. Der indføres også et nyt ordresystem, så der sikres både et stort udvalg af varer i butikkerne, samtidigt med at spildet kan nedbringes.

Trods coronaen lykkedes det Lagkagehuset at åbne 15 nye butikker i 2020 og starten af 2021. Det har dog ikke fået kæden til at give overskud, så væksten finansieres af ejerkredsen, som dog fuldt og fast tror på, at kæden på et tidspunkt kommer til at give overskud, så investeringen kan hentes hjem igen.

TV2 har i en ikke særlig indsigtsfuld artikelserie beskyldt Lagkagehuset for at unddrage sig skat. Skat betaler man imidlertid af et overskud. Ikke når man ikke tjener penge.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*