Tæt på Nyhavn – En sten for en skæbne

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on email
Share on print

Tekst og foto: Mette Ydebo

 

Lige ved Nyhavn ligger Lille Strandstræde – og gaden er i disse dage blevet beriget med et mindesmærke for et menneske, der blev myrdet under den nazistiske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig. I 2019 sattes rundt om i byen de første tolv såkaldte snublesten, som året derpå fulgtes af yderligere nitten. For nylig fik også Fyn sine første sten.

 

Snublesten

Vi skal falde over dem. Ikke bogstaveligt, men som vi falder over noget væsentligt. Vi skal få øje på en bid af den vej, vi betræder, fordi ethvert menneske er en del af vores fælles bane.

Kunstneren Gunter Demnig blev født i 1947 i Berlin og tilhører altså den generation af tyskere, som gjorde op med landets nazistiske fortid. Han er uddannet på Berlins kunstakademi og på universitetet i Kassel.

Romaer, jøder, homoseksuelle, frihedskæmpere, handikappede; alle disse ofre for Hitlers rædselsregime er kategorier i befolkninger. Yderst sjældent bliver de til individer, vi kan se for os og fornemme.

I starten af 1990’erne udviklede Demnig ideen om at føre holocausts ofre tilbage til de steder, hvor deres liv havde udfoldet sig. Det kunne være den sidste bopæl eller arbejdsplads. På en brostensagtig blok anbragte han en messingplade med navn, personlige data samt deportations- og henrettelsessted for en person dræbt af nazisterne. Hver eneste sten er håndlavet. De første sattes for romaer i Køln i 1992.

Snublestenene fængede. Efter tyske byer bredte Demnigs værk og tanke sig over store dele af Europa og findes omsider også her hos os. Samlet set er der tale om verdens største flerdelte mindesmærke, og kunstneren anbringer mange steder personligt den 10 x 10 cm store cementblok i fortovene. Denne gang er han dog ikke med i København.

 

Ceremoni uden offentlighed

”Vi må håbe, at ingen vil os det ondt”. Det burde være et historisk udsagn. Det er det ikke.

”Desværre kan jeg ikke oplyse tidspunktet før lige inden”, siger Ira Hartogsohn fra den danske snublestensgruppe om ceremonien, hvor stenen slås ned foran hovedpersonens sidste adresse. For selvom vi mindes et menneske, som omkom under nazismen i 1940’erne, og vi er i 2021, så er arrangørerne nødt til at tage forholdsregler med hensyn til deltagernes sikkerhed!

Det er heldigvis syv venlige voksne og et barn, der samles omkring to brolæggere. Langt ude er tre af deltagerne i slægt med navnet på messingpladen, deriblandt Lucca Kalckar, som er en søsters oldebarn.

Pengene til projektet kommer fra private donationer.

 

En sten for William

Han døde i kz-lejren Theresienstadt. Så meget ved vi. Inden da må han have haft en masse liv. Han var yngst af fem søskende. Med adresser spredt rundt om i byen fra barndom til voksentilværelse var William Melchior inkarneret københavner. Desuden var han jøde og ægtede som 35-årig Sigrid Salomon, der siden forsvandt ud af historien. De fik tilsyneladende ingen børn, og kun sparsom information er faldet ned gennem tiden til os, som nu løfter mindet om manden, der omkom som 59-årig.

Om William kan Lucca dog tillægge, at han levede omgivet af sine bøger og var mageligt anlagt. I lighed med 471 andre deporteredes han til Theresienstadt efter 2. oktober 1943, da nazisterne slog til mod de danske jøder. Som én af 54 overlevede han ikke opholdet i lejren.

I jødedommen er mindet om de døde vigtigt. Ceremonien omkring død og begravelse er omstændelig, man markerer årsdagen for et dødsfald, og man opkalder børn efter sine afdøde. Den, som tager et liv, dræber en hel verden, hedder det.

Håbet er, at samtlige danske Theresienstadt-ofre kan få en snublesten.

Hvem var William Melchior? Hvordan blev han fanget? Var han bange? Forsøgte han at flygte? End ikke hans sidste adresse findes længere. Lille Strandstræde 26 på hjørnet af Sankt Annæ Plads er muret til. Men uden for en fortidig entredør anbringer to orangeklædte vejmænd en gyldent skinnende brosten til ære for William. En person, vi ikke længere husker, er atter blevet et menneske med et navn og en skæbne.

 

Du kan støtte

På snublesten.org kan man læse mere om både organisationen og historien bag, blive fadder for en sten eller samle penge ind til projektet. Snublesten nedsættes i takt med, at der bliver samlet midler ind.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*