Årets Nobelprismodtager, Annie Ernaux, gæster Den Sorte Diamant

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Den franske forfatter Annie Ernaux’ position som en af Frankrigs største nulevende forfattere er i dag blevet eftertryggeligt understreget, da hun blev tildelt årets Nobelpris i Litteratur.
Tildelingen af Nobelprisen kommer netop som det samtidig offentliggøres, at hun 15. maj 2023 er gæst på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant, hvor hun vil være i samtale med DR journalist Tore Leifer. Billetsalget til arrangementet begynder fredag 7. oktober kl. 10.

Ernaux er kendt for sine selvbiografiske romaner, hvor hun udforsker temaer som familierelationer, erindring, seksualitet, lidenskab og skrift, samtidig med at hun altid er politisk og optaget af klasse og
køn.
Centralt i forfatterskabet står romanen Årene, der udkom i 2008 i Frankrig, og i en dansk oversættelse i 2021 på Gads Forlag. Værket fortæller forfatterens personlige livsforløb, samtidig med det bliver en stor fortælling om Frankrig op gennem det 20. århundrede set gennem Ernaux’ perspektiv.

Aktuel med Skammen

Ernaux er højaktuel på dansk med romanen Skammen. Skammen tager afsæt i Ernaux’ barndomsminde om den formiddag, hvor hendes far forsøgte at slå hendes mor ihjel. I romanen undersøger den voksne Annie Ernaux, hvad der præcis, og hvordan familien efterfølgende kunne fortsætte med at eksistere. Skammen udkommer den 7. oktober på Gads Forlag.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*