Ballade får politiet til at besøge Christianshavns torv med mobil politistation

Der er afsat penge til socialindsats på torvet.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Den vedvarende ballade på Christianshavns Torv – overvejende med en gruppe socialt udsatte – har igen fået politiet til at rykke ud. Denne gang med den mobile politistation, for at skabe synlighed og tage problemerne i opløbet.

“Vi var i går eftermiddag tilstede med den mobile politistation på Christianhavns Torv, hvor mange borgere kom forbi og hilste på os”, fortælles Jonas Muff, som er Din Betjent på Amager.

Det blev i følge ham til mange gode snakke – “ikke mindst om den uro, som nogle borgere har oplevet de seneste uger, hvor der igen har været problemer med nogle af de socialt udsatte borgere, der opholder sig på torvet. Det er en udfordring, som nærpolitiet på Amager følger meget tæt blandt andet med en løbende tilstedeværelse på Christianshavns Torv”.

”Vi havde en rigtig god dialog med borgere og erhvervsdrivende i går, som gav udtryk for, at de var glade for vores tilstedeværelse på torvet. Vi benyttede også lejligheden til at tage en alvorssnak med flere af de udsatte borgere, som den seneste tid har skabt utryghed på torvet,” siger Jonas Muff.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*