David – klar til kamp ved pakhuset

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on email
Share on print

Tekst og foto: Jette Ingerslev

 

Tusindvis af danskere har i løbet af de sidste år gået eller løbet langs havnen på Larsens Plads, der strækker sig fra Sankt Annæ Plads til Nordre Toldbod. Her findes mange smukke bygninger fra forskellige tidsperioder, Amaliehaven og adskillige skulpturer. Foran Vestindisk Pakhus, der rummer 2.200 gipsafstøbninger, står den store bronzekopi af David. Den er støbt ud fra den originale marmorskulptur, skabt af den italienske kunstner Michelangelo (1475-1564).

 

Skulpturens forhistorie

Den kun 26-årige, men allerede berømte, Michelangelo blev i 1501 af Firenzes bystyre bedt om at skabe en skulptur, der kunne signalere til omverdenen, at Firenze havde magt over den politiske situation. Skulpturen skulle vise styrke og være et symbol på Firenzes gode bystyre, der ”kunne besejre enhver tyran”.

Domkirken ejede en stor, hvid Carrara-marmorblok, som en tidligere billedhugger var begyndt at bearbejde. Den havde stået urørt i Firenze i 50 år, da Michelangelo tog fat og i løbet af tre år fik skabt skulpturen af den bibelske David, der skal til at kæmpe mod den stærke Goliat.

Michelangelo valgte at fremstille David som en nøgen kæmpeskulptur i hvidt marmor placeret på en høj base. Den meget store skulptur skulle være tegn på kraft og styrke. Det nøgne look skulle signalere det rene og ubesmittede, mens det hvide skulle understrege det guddommelige.

 

Truslen mod Firenze

David-skulpturen blev lavet i en periode, hvor Firenze var truet af de omkringliggende stater såvel som af Paven. Skulpturens symbolske betydning ses i historien om David og Goliat. Firenze ansås i denne sammenhæng for umiddelbart at være lige så forsvarsløs, som David på forhånd syntes at være.

Dette viste sig dog i kampens hede at forholde sig helt anderledes. På den måde gav skulpturen indbyggerne håb og højnede kampmoralen.

Skulpturen blev færdig i 1503 og opstillet på Piazza della Signoria foran det gamle rådhus, Palazzo Vecchio. I 1873 var skulpturen truet af det udendørs klima og måtte tages ned. I 1910 blev den placeret i Galleria dell’Accademia. En marmorkopi af David blev opstillet foran Palazzo Vecchio.

Brygger Carls Jacobsen (1842-1914) skænkede i 1896 København en bronzekopi af David. Den blev opstillet på forskellige lokaliteter, fra 1901-93 således i Østre Anlæg og derpå flyttet til nuværende plads.

 

Skulpturen David

Den over fem meter høje David står på en 2,3 m høj, rektangulær base på 1,75 x 1,3 m i granit. På et glatslebet frontparti står ”DAVID Udført af Michelangelo Florents 1503” og på bagsiden indhugget ”Skænket staden Kjøbenhavn af brygger Carl Jacobsen 1896”, mens en lille messingplade fortæller om flytningen fra Østre Anlæg i 1993.

David er fremstillet som ung, smuk, muskuløs og rank mand med lang, bølgende løvemanke. Han er nøgen, men de seksuelle attributter er nærmest underdimensionerede.  Skikkelsen er anbragt i kontrapoststilling med vægten lagt på det højre, forkortede ben, mens det afslappede og fremadførte venstre ben er forlænget. Krop og ansigt er orienteret med venstre. Ansigtsudtrykket er neutralt, men koncentreret. Panden er let rynket. Davids kampvåben, en slynge, hviler på venstre skulder og holdes i en overdimensioneret hånd. Den højre arm hænger ned, og den store hånd holder om den sten, der ”om et øjeblik” skal suse mod Goliats pande.

Hele figuren udstråler på samme tid styrke, klogskab, taktiske overvejelser, beslutsomhed og ro. Alle de egenskaber, der er behov for i den givne situation, men også nødvendige for den senere kong David – og for Firenzes bystyre.

At hænderne blev fremstillet ekstra store skyldes den oprindelige plan med en placering højt oppe Domkirken. Når beskueren da skulle se opad, måtte hænderne have andre proportioner.

 

Michelangelo

Michelangelo Buonnarroti blev født nær Firenze, hvor han blev uddannet som maler, billedhugger og arkitekt i perioden 1488 til 1492. Herefter rejste han til Venedig, Bologna, Siena og Rom. Han fik mange opgaver fra Medici-familien og paverne Julius II, Leo X og Paul III.

Blandt hovedværkerne bør nævnes: Pietá (1500) i Peterskirken, Madonna (1504) i Siena og ikke mindst Det Sixtinske Kapel (1508-12, 1536-41) samt gravmonumenter for flere paver. Dertil bygningsværkerne Sacristia Nuovo, San Lorenzo-kirken og Biblioteca Laurenziana i Firenze. I Rom fuldførte han Palazzo Farnese, ledede byggearbejderne ved Peterskirken og omlagde Capitolhøjen.

 

Larsens Plads

Denne promenade har navn efter skibsbygger Lars Larsen, som i 1802 købte en grund ved promenaden, hvor han havde sit værft. I 1980 blev grunden købt af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og anlagde den lille park Amaliehaven.

I tidsrummet 1870–1900 udvandrede 170.000 danskere med skib fra området ved Larsens Plads, de fleste til det forjættede Amerika. Sejlturen, der varede 17 dage, kostede 60 kr. Var man over 21 år, og havde søgt om amerikansk statsborgerskab, fik man gratis landbrugsjord.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*