DEBAT: Få kanalrundfarten på el

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print
DEBAT Af Kristine Ammitzbøll-Bille, kandidat til Københavns borgerrepræsentation (R)

 

Det er svært ikke at blive glad, når man tænker på København på en varm sommerdag, hvor glade mennesker sidder på solsiden af Nyhavn, mens turbådene tøffer afsted med glade turister på vej til at se vores smukke hovedstad fra vandsiden.

Sommer, sol og gang i forretningerne, men den del med turbådene er desværre en del af et større problem for en by som København. Der er noget i luften, og vi ved godt hvad: partikelforurening.

For når kanalrundfarten stævner ud fra det store anker i begyndelsen af Nyhavn sker det med spruttende dieselmotorer. Og det kan de umiddelbart blive ved med, for By & Havn har på kommunens vegne indgået en aftale om driften helt frem til 2037 uden at stille krav om at gå over til et mere miljøvenligt fremdriftsmiddel.

.

Amsterdam kan godt

I Amsterdam, der har over 100 kilometer kanaler og langt flere tourbåde end København, er man allerede langt i omstillingen til eldrevne kanalrundfarter. Og fra 2025 er der totalforbud imod dieselbåde i tulipanlandets hovedstad. Sådan kan det også blive i København.

Ifølge kommunen kræver det dog lovgivning fra Christiansborg. Og herfra kan opfordringen kun lyde til Folketingets medlemmer om at komme i gang. Men kommunen kunne måske gennem sit medejerskab af By & Havn sætte pres på at selskabet selv kunne tage nogle initiativer?

.

Godt med forbud

Eldrevne både og måske endda et dieselforbud ala Amsterdam vil være godt for mennesker og miljø.

Husk på at partikelforureningen slår hundredvis af københavnere ihjel hvert eneste år. Oven i købet får vi mindre CO2-udledning. Vi slår altså to fluer med et smæk. Og vi gør København endnu dejligere på en varm sommerdag. Det er bare at komme i gang.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*