Perron på BaneGaarden melder klar til fastelavnsbolle-sæsonen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

På BaneGaarden midt i Københavns vilde natur, er Perron allerede klar med årets sortiment af fastelavnsboller selvom der er cirka en måned til fastelavn – og i år er der hele 4 varianter af 100% økologiske fastelavnsboller at sætte kursen efter

.

Hvad smager Perrons fastelavnsboller af?

Du vil opleve duften af smør, kardemomme og sprød wienerdej brede sig fra de travle ovne midt i rummet, og fylder den gamle trælade med sød fastelavnsstemning. Stedets konditor-hold bestående af Lea Marie Strøbæk (udlært hos Sweet Valentine og medlem af det Danske Konditorlandshold) og Natascha Hansen (tidl. Meyers Konditori) samt wiener-dronningen Dioshayla Ponte Maldonado,
står bag årets fire varianter, hvor både velkendte og nye versioner frister.

Udover to slags, som sidste år var stærkt eftertragtede er der nye varianter at kaste sig over for fastelavnsbolle-aficionados: to forskellige wiener-versioner, én med kaffepraliné og namelaka (japansk for ultra-cremet), som er en japansk ganache tilsat mascarpone, samt en med blåbærkompot og en luftig solbær-flødecreme med hvid chokolade.

Uanset hvilken du vælger, er ingredienserne 100% økologiske.

.

Årets fire varianter af fastelavnsboller

NYHED: Kaffe & mascarpone

Wienerdej, remonce, kaffepraline, mascarponecreme (namelaka, en japansk ganachetype, tilsat mascarpone)

NYHED: Blåbær & hvid chokolade

Wienerdej, remonce, blåbærkompot, luftig solbærcreme med hvid chokolade

Gammeldags fastelavnsbolle:

Smørblød og kardemomme-prikket bolle med klassisk remonce, vaniliecreme og mørk chokoladeglasur.

Bergamotte & saltkaramel

Wienerdej, remonce, saltkaramel, bergamottecurd og citroncreme

1 Comment

  1. Interessant med en 3-kantet bolle, bortset fra sæsonen har den ikke meget med en fastelavnsbolle at gøre.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*